Manuel opsætning af medarbejdere
Under hovedmenuen finder du funktionen medarbejdere hvor du kan opsætte dine medarbejdere samt tilføje nye.

Som illustreret ovenfor er både deltids- og fuldtidsmedarbejdere automatisk tilføjet på baggrund af de oplysninger, der blev indtastet under onboarding-processen. For at sikre, at alle medarbejdere har de korrekte oplysninger, kan du nemt opdateres dette ved at vælge “Opsæt medarbejder” eller bruge menuen “...” til højre for medarbejderens navn. På den måde sikrer du, at medarbejderdata er korrekt og at forsikringen er tilpasset præcist efter ansættelsesforhold.

Under funktionen “Opsæt medarbejder” kan du nemt tilpasse navn, stillingsbetegnelse og ansættelsestype, så medarbejderens forsikring altid passer til den aktuelle situation. Det er afgørende at vælge den korrekte stillingsbetegnelse og ansættelsestype, da forsikringsdækningen automatisk beregnes ud fra disse oplysninger.

Når du har tilføjet alle medarbejderoplysninger genererer systemet automatisk et relevant forslag til stillingsbetegnelse, der matcher - og du kan til enhver tid tilpasse eller ændre dette forslag ved at klikke på “Ændre”.

For at slette en medarbejder skal du klikke på de tre små prikker ud for medarbejderen og vælge “slet”. Hvis der er tale om en medarbejder, som er manuelt oprettet eller opdateret, vil medarbejderen ikke blive slettet permanent, men i stedet blive sat til inaktiv og kan nemt aktiveres igen, hvis det skulle blive relevant senere.
Automatisk opsætning af medarbejdere

Hvis du ikke ønsker at opsætte dine medarbejdere manuelt, kan du med fordel forbinde dit lønsystem under funktionen “Virksomhed”, som vist på billedet ovenover. Dette gør du ved at trykke på “+” under integrationer og dernæst vælge "lønsystem"

Herefter får du mulighed for at forbinde din valgte integration med din Plain-konto, så din data overføres sikkert og automatisk. For at gøre dette skal du blot trykke på det relevante ikon eller benytte søgefeltet til at finde lige netop den integration, du ønsker at tilkoble.

Når du har valgt det ønskede system til din Plain-konto, kan du en oversigt over, hvilke data vi indsamler - så du altid har fuldt overblik og tryghed i processen. For at fortsætte trykker du blot på “forbind nu”, herefter der åbnes et nyt vindue, hvor du skal logge ind med dine login-oplysninger og følge instruktionerne.
Når du har gennemført integrationen, er dit lønsystem forbundet med Plain, og al relevant data hentes automatisk.
Fordele ved at forbinde forbinde dit løn- og regnskabssystem
Automatiseret og korrekt forsikringsdækning ✓
Ved at forbinde dine integrationer med Plains platform, vil forsikringerne automatisk blive baseret på medarbejdernes præcise arbejdstimer og ansættelsesforhold. Du betaler kun forsikring for det antal timer, som den enkelte medarbejder faktisk arbejder. Hvis en deltidsmedarbejder eksempelvis arbejder 8 timer om ugen, så er det dette tal, forsikringspræmien beregnes ud fra. Det er derfor en stor fordel at forbinde lønsystemet, så virksomheden får korrekt forsikringsdækning til både fuldtids- og deltidsmedarbejdere.
Mindre administration og færre fejl ✓
Når løn- og regnskabssystem forbindes, fjernes behovet for manuel opdatering af medarbejdere og letter dermed arbejdsgangen og minimerer risiko for fejl og forældede oplysninger. Hvis en medarbejder
Overblik og kontrol ✓
Plains digitale platform giver dig et transparent og brugervenligt kontrolcenter, hvor din virksomheds forsikringer kan administreres hurtigt og nemt. Opdateringer håndteres automatisk og virksomheden har altid et fuldt overblik over dækning og omkostninger.